© 2019 Luise Haugen / mail@luisehaugen.dk

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

–  Signe Kolmos, Erhvervsmentor i ENGINE.

 

Luise har med stor professionalisme løftet hele udtrykket på min hjemmeside via design, billeder og fontvalg således, at den i dag fremstår indbydende og gennemskuelig. Den præsenterer min forretning og herunder de enkelte ydelser på en både elegant og smagfuld måde. 

Luise har også opdateret identiteten for virksomheden og både logo, farver og fonte er forandrede og fortæller på bedste vis historien om ENGINE

 

Luise er meget lydhør og spørgende og på samme tid står hun fast ved, hvad der vil virke i forhold til farver, form og udtryk. Det er en fornøjelse at sidde overfor en så stor kapacitet indenfor det grafiske og det kommunikative og jeg oplevede, at jeg trygt kunne læne mig tilbage og lade Luise tage sig af noget så vigtigt og sårbart som hele identiteten og kommunikationsplatformen. 

Luise har et ekstra gear at køre i i forhold til andre grafiske designere. Hun trækker på en stor kreativ åre, der gør, at hendes løsninger bliver overraskende, nytænkende, elegante, præcise og de rammer ganske enkelt plet hver gang. Luise er en gave.

I hele samarbejdet har Luise været et skridt foran og det er hende der har ventet på, at jeg fik tid til at kommentere på de fremsendte forslag, for at processen kunne komme et skridt videre. Det er en stor fornøjelse at opleve et så stort engagement fra en leverandør og det er ikke ofte, at jeg erfarer dette i samarbejder, som det jeg havde med Luise.